Del på facebook / mail:
Femkanten
De medfødte kompetencer
Femkanten er et kort over væsentlige dele af den menneskelige helhed. Og det er en beskrivelse af hvordan man kan bevæge sig indad mod dybere kontakt til sig selv, og udad mod bedre kontakt til medmennesker. Kortet, der også kaldes empatistjernen, dækker fem landskaber vi er født med muligheden for at opdyrke og udforske.
Disse naturlige kompetencer er bevidstheden om:
1. KROPPEN
2. ÅNDEDRÆTTET og dets forbindelse til kroppens energisystem.
3. HJERTET, i betydningen: de empatiske følelser der reflekteres i området omkring det fysiske hjerte, som eksempelvis tillid, kærlighed, samhørighed, medfølelse og taknemmelighed.
4. GRUNDKREATIVITETEN, det vil sige det faktum at vores omverden, krop og sind opleves som værende i uafbrudt kreativ bevægelse.
5. BEVIDSTHEDEN som sådan.
De fem områder trænes først én af gangen og derefter i kombination, så mindst tre områder er aktiveret samtidigt.
Tilsammen udgør de fem kompetencer den mest direkte vej ind mod menneskets essens. Og ud mod empatisk kontakt til andre.
Dybest set sigter denne træning ikke på at lære noget nyt, men snarere på at opdage og give forøget plads til det ikke-tillærte.
Det man har en medfødt mulighed for at være og at kunne.
Figurens fem områder: bevidstheden om kroppen, de empatiske hjertefølelser, grund-kreativiteten, bevidstheden selv og åndedrættet, er et kort over væsentlige dele af den menneskelige helhed. Områderne trænes først et af gangen og derefter i kombination, så mindst tre er aktiveret samtidigt.
De mørke pile angiver bevægelsen indad, hele det store register der kaldes indre øvelser.
De lysere pile er træningen af kontakten med andre mennesker, der bliver dybere, venligere og mere præcis jo dybere et sted i sig selv man kommunikerer ud fra.
Bevidsthed om KROPPEN
Kropsbevidsthed består helt enkelt i at kunne mærke hele sin fysiske krop. At kunne have sin opmærksomhed jævnt fordelt over og gennem hele kroppen.
Erfaringen viser at mennesker der arbejder med dette bliver ved med at vende tilbage til to billeder som særligt nyttige: Det første er den forestilling at man fylder sin krop helt ud. At kroppen er en form som bevidstheden kan finde sig til rette i og fylde ud så behageligt og naturligt som muligt.
Det vil sige at man først skanner sig selv, radaragtigt. Herved blinker på radarskærmen de steder man endnu ikke har taget helt i besiddelse. Som føles mindre levende, mindre gennemstrømmede end andre.
Dem slapper man nu af og fylder ud.
Det andet nyttige afspændingsbillede er at mærke sin fysiske tyngde. At gøre sig tyngdekraftens indvirkning på sin krop bevidst. Først ved at registrere hvor kroppen møder underlaget, derefter ved at mærke så at sige alle cellers tyngde. Mærke det kontinuerlige arbejde der udføres af de store muskler i eksempelvis ryg, ben og underliv, et muskelarbejde der er tæt forbundet med følelsen af at være vågen, og som dagen lang, time efter time, holder os oprejste eller oprette.
For de fleste er det til at begynde med lettest at mærke kroppen mere totalt når den er afslappet og i hvile. Men det er betydningsfuldt med tiden at træne dynamisk, altså at kunne holde kontakten til hele sin krop også når man er i bevægelse.
Bevidstheden om ÅNDEDRÆTTET
Bevidsthed om åndedrættet træner man helt enkelt ved at mærke at man faktisk trækker vejret lige nu. Og ved at dvæle ved dette et øjeblik.
Lad det være en leg: At prøve at følge åndedrættet opmærksomt i nogle minutter uden at gribe ind.
Dette er en grundlæggende øvelse. Men der er andre:
Man kan tage åndedrætstræningen med ud i verden ved at prøve at huske sin vejrtræning i intense – positive eller negative – situationer. Hvorved man kan begynde at udforske én af empatistjernens hemmeligheder:
Hver gang man flytter opmærksomheden fra en udfordrende situation til én af stjernens fem områder eller porte, så har man husket og forbundet sig med dybere dele af sig selv, og derved taget et vigtigt skridt i retning af at holde balancen i situationen.
Man kan også vælge at lade sig inspirere af Vækstcenterets lille tryksag ’De fem grundøvelser’ der beskriver en række – mere sammensatte, men stadig overskuelige – åndedrætsøvelser der forbinder forskellige dele af kroppen og dens energisystem.
Bevidstheden om HJERTET
Vi véd at hjertet slår. Men det er ikke så tit vi husker det.
Så først minder man sig selv om det fysiske hjerte. Lægger en hånd på brystkassen. Mærker sin hjerteslag.
Derefter kontakter man hjerteområdets empatiske følelser. Ved at genkalde sig et menneske man holder af. Måske et barn, en kærlighedspartner, en ven eller veninde. Måske en forælder. En mentor eller en lærer.
Det kan opleves som strømmer noget, følelsen, energien eller en vibration, fra ens hjerte og ud mod den pågældende.
Dette er grundøvelsen. Som alle de øvelser vi her nævner er den anonym. Hele den træning der beskrives af femkanten er upåfaldende.
Den vedrører bevidstgørelsen af nogle af de mest grundlæggende betingelser for menneskelivet, og derfor har den – og skal den have – noget sindigt over sig. Her er langsomhed et sundhedstegn, en visdom. Ingen af os kan ændre vores grundlag på en drastisk eller hurtig måde.
Fra følelsen af kærlighed til et bestemt andet menneske kan man bevæge sig videre. Til nænsomt at prøve at slippe billedet af den konkrete person man brugte til at vække følelsen med. For et øjeblik at mærke at også uden at være rettet mod en bestemt anden kan kærligheden forblive en tid som en atmosfære. Som fortæller, eller hvisker, om vores følelseskapacitet, vores parathed til at vove at åbne vores indfølings-evne i sårbar inklusion af flere af vore medmennesker end bare de allernærmeste.
Herfra husker eller lytter man mod sit eget inderste. Ikke for at finde noget bestemt, men for at holde den bevægelse det her drejer sig om, dynamisk, bevægelsen mod at finde mere hjem til sig selv.
GRUNDKREATIVITETEN
Mange mennesker oplever at den opdyrkede kreativitet – sang, dans, tegning og digtning for eksempel – aktiverer og er knyttet til halsregionen. Sikkert blandt andet fordi sproget formdannes her.
Det vi her mener med grundkreativiteten er imidlertid noget mere om-fattende. Det er selve det faktum at hele vores ydre og indre virkelighed, kropsimpulser, sindsindhold og sansninger kan opleves som værende i uafbrudt forandring og fornyelse.
På en måde er dette forhold så selvfølgeligt at vi nemt overser det.
Den spontane, ubrudte, sig selv fornyende forandring af vores ydre og indre virkelighed udgør den eksistentielle grundkreativitet. Den er en uomgængelig og fundamental del af vores liv, og at gøre sig den bevidst er en hjælp når man har retning indad mod sin egen væsenskerne.
Grundkreativiteten kan ikke lokaliseres fysisk. Den har ikke, som åndedrættet eller hjertefølelserne, et bestemt fysisk centrum, den er en egenskab ved stort set alt hvad vi oplever.
Det betyder at det man mærker ind i, når man mærker efter sin egen og eksistensens kerne, snarere er en forandringsproces end en fast form.
Forsøg at mærke denne konstante bevægelighed. Alene det at vide af og registrere forandringen fører til at automatismer begynder at løsnes. Accepterer man at grundkreativiteten er uden for vores kontrol kan det kalde på en form for humoristisk opgivelse der ikke er resigneret, men betragter nuet med levende interesse.
Fra denne følelse af accept af altings foranderlighed: Mærk indad
BEVIDSTHEDEN som sådan
Bevidstheden fremtræder normalt altid for os med et indhold. Til en grad så man kan blive i tvivl om – og mange har ment og mener – at man slet ikke kan forestille sig, endsige opleve, åben indholdsløs bevidsthed.
Det er nyttigt at gøre sig klart at bevidsthedsindholdene altid kommer fra én – eller flere – af tre kilder: Fra omverdenen gennem sanserne, og fra kroppen og sindet som kan kaldes inderverdenen.
Man kan ikke på en balanceret måde tvinge strømmen af impulser fra disse tre kilder til at være rolig.
Men man kan slappe denne strøm af. Som vi gjorde det med kroppen kan vi skanne bevidstheden, mærke den eksempelvis som et rum, og så afspænde dette rum.
Det er en kortvarig bevægelse, det er som en bevidsthedsmæssig udånding. Et øjeblik giver man sansninger og tanker frit løb og lader dem gøre hvad de vil.
Ethvert indhold i bevidstheden er forbundet med en – eventuelt ganske lille – spænding. Det er summen af disse små spændinger man nu begynder at slippe.
Ved nærmere eftersyn vil dette spændingsslip have tre dele: nærvær, neutralitet og en intention om afslapning.
Først gør man sig klart at det er muligt at bevidstgøre sig, at vide af bevidsthedens indhold. Denne viden af er nærvær.
Dernæst accepterer man at langt det meste af det indhold som man lige nu prøver at vide af, at omfatte med nærvær, er uden for ens kontrol. Så der er ingen grund til at kæmpe imod sit sind. Ingen grund til at holde fast i noget.
Et øjeblik prøver man at overlade alt i bevidstheden til sig selv.
At lade det være som det er.
Denne kombination af nærvær og ikke dømmende rummen er hvad der kaldes neutral iagttagelse. Det er en tilstand, til at begynde med oftest af helt kort, med tiden måske af længere varighed, som er uden vurdering og uden tilknytning og uden afvisning, uden hverken ja eller nej.
Neutral iagttagelse er det samme som vidnemeditation, og som mindful-ness som begrebet bruges af molekylær biologen og stressforskeren Jon Kabat-Zinn.
Fra denne afslappede inklusivitet læner man sig ind mod sit eget inderste. Som er det sted hvorfra man bedst bevæger sig ud mod omverdenen og medmenneskene.
Jo dybere og mere helt man har mødt sig selv, jo dybere og mere helt kan man møde en anden.
